Type 2 diabetes er karakteriseret ved, at effekten af insulin på kroppens celler, kaldet insulinfølsomheden, er nedsat. Fænomenet kaldes insulinresistens. Det betyder, at virkningen af insulinet i muskelvæv, fedtvæv og i leveren er nedsat, og derfor stiger indholdet af glukose i blodet. Bugspytkirtlen forsøger at kompensere for dette ved at øge insulinproduktionen, men det er ikke tilstrækkeligt til at regulere det høje glukoseindhold. Kroppen kan ikke i længden blive ved med at producere øgede mængder insulin, og med tiden kan insulinproduktionen derfor aftage.

Ledsagende kendetegn
Type 2 diabetes er en del af det metaboliske syndrom, som også omfatter overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet fedtstofindhold i blodet og forøget risiko for udvikling af åreforsnævring og hjertekarsygdom.

Forekomst
Det skønnes, at der i Danmark er mellem 200.000 og 400.000 personer med type 2 diabetes, hvoraf halvdelen ikke er diagnosticerede.

Type 2 diabetes er den hyppigste diabetesform efter 30 års alderen. Den er fortsat mest udpræget blandt midaldrende og ældre, men ses nu oftere hos yngre mennesker.

Hos 80 % af type 2 diabetikere er årsagen til sygdommen livsstilsrelateret, idet
overvægt på grund af for fed og for meget mad samt manglende motion er hovedårsager. De resterende 20 % er normalvægtige, men deres insulinproduktion er utilstrækkelig i forhold til kroppens behov.

Langsom udvikling med få symptomer
Udviklingen af type 2 diabetes sker i langsommere tempo end type 1 diabetes, og symptomerne er ofte svage. Derfor kan sygdommen have været til stede nogle år, førend den opdages. Sygdommen diagnosticeres ofte tilfældigt eller på symptomer på følgesygdom.

Symptomer
Da symptomerne er ikke entydige, tilskrives de derfor let andre årsager.

Det høje blodsukker kan give symptomer som:
tørst, hyppig vandladning, vægttab, træthed, sult, kvalme, synsforstyrrelser, svimmelhed, nedsat heling af små sår og infektioner ( fx gentagne blærebetændelser eller svampeinfektioner ved urinrøret).