Steno Diabetes Center Steno Steno
 
Søg
 Søg
 


På Steno Diabetes Center er ansat 16 lægesekretærer.
Arbejdstiden er placeret:
mellem kl. 7.30 og 16.00 mandag – torsdag og kl. 7.30-13 fredag.

Lægesekretærfunktionen er fordelt således

  • En ledende lægesekretær (systemansvarlig Opus), medlem af klinikledelsen
  • En souschef, som sammen med den ledende lægesekretær har kalenderlægning/administration som særligt ansvarsområde
  • En lægesekretær, som sammen med den ledende lægesekretær og souschefen har kautioner og administrative procedurer som ansvarsområde
  • En lægesekretær er fast tilknyttet Diabetesenheden på Rigshospitalet som koordinerende lægesekretær (står for tilrettelæggelse af arbejdet i samarbejde med en koordinerende sygeplejerske og en klinisk ansvarlig overlæge)
  • En lægesekretær har sengedagafsnittet som sit ansvarsområde
  • En lægesekretær har kvalitetssikring som særligt ansvarsområde
  • De øvrige lægesekretærer arbejder i rotationsordning, dvs. de deltager i arbejdet i ambulatoriet og sekretærfunktionen i Diabetesenheden på RH og på Steno Diabetes Center, ligesom de afløser på sengedagafsnittet ved ferie og sygdom. Der er lægesekretærer tilknyttet øjenklinikken, ungdomsambulatoriet og insulinpumpeteamet.

Arbejdsopgaverne
Arbejdsopgaverne er fastlagt i et rulleskema for en måned ad gangen og veksler mellem receptionen i ambulatoriet, Diabetesenheden på Rigshospitalet og sekretariatet. Arbejdstempoet i ambulatoriet er højt og stiller derfor store krav til overblik, gode tværfaglige samarbejdsevner og selvstændighed.

Vi anvender det patientadministrative system Opus, og med få undtagelser foretager lægesekretærerne alle bookinger af mødetider. Flere er superbrugere i Opus. Vi anvender elektronisk patientjournal (EPJ).

Opgaver i receptionen
i ambulatoriet 
Opgaver i sekretariatet 
modtagelse af patienter i receptionen  
registrering af besøg og ydelser
skrivning af journaler, status og epikriser i EPJ 
booking af mødetider i OPUS, ajourføring i EPJ  registreringer i OPUS 
indkaldelse af udeblevne patienter
udfyldelse af tolkerekvisitioner  bestilling af tolke
bestilling af kørsler  besvarelse af telefoniske henvendelser 
arkivering af prøvesvar, journaler m.m.  indtastning af post vedr. patienter  
pasning af tidsbestillingen udskrivning af mødelister for ambulatoriet
modtagelse af telefoniske henvendelser arkivering, kautionsansøgninger og andre administrative opgaver
fejllister

Møder og andre aktiviteter
Lægesekretærerne er tilknyttet et tværfagligt team og deltager i teammøder en gang om måneden.
Vi afholder monofagligt møde en gang om måneden og 1-2 monofaglige temadage hvert år. Der er mulighed for at deltage i faglige konferencer og videreuddannelse, ligesom der er mulighed for at gennemgå uddannelsen som Steno-lægesekretær. Formålet med uddannelsen er at fremme ensartethed i kvalifikationer, ansvar, kompetencer og funktioner i forhold til at kunne yde en optimal service overfor patienterne. Uddannelsen er et rammeprogram og kan individualiseres efter kvalifikationer og forudsætninger. Uddannelsen kan påbegyndes efter et års ansættelse, og den søges gennemført inden for to års ansættelse.


SuMi-okt 2010


Kontakt

Ledende lægesekretær
Susanne Mittag

Tlf. 4443 9247