|
På Rigshospitalet har Steno Diabetes Center et satellit ambulatorium, Diabetesenheden, som ligger sammen med Rigshospitalets endokrinologiske ambulatorium i opgang 52.
I 2001 indgik det daværende H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, og Steno Diabetes Center en ny samarbejdsmodel, hvorved Diabetesenheden blev etableret. Personale fra Steno Diabetes Center bemander Diabetesenheden, som fortrinsvis behandler og modtager diabetespatienter fra Rigshospitalets nærområde.
Personale
Teamet i Diabetesenheden består af lægesekretær, sygeplejersker, bioanalytiker, klinisk diætist og læge. Den koordinerende lægesekretær og den koordinerende sygeplejerske er fast i Diabetesenheden. Teamet tilstræber, at patienterne møder de samme behandlere ved så mange besøg som muligt.
Samme mål og behandlingstilbud
- Samme behandlingsmål for diabetesbehandlingen
- Samme behandlings- og undersøgelsestilbud
- Patienter møder til faste kontroller hos læge, sygeplejerske og diætist
- Anvender også elektronisk patientjournal (EPJ)
- Rigshospitalets øjenklinik har lokaler i Diabetesenheden og foretager fotoscreening for diabetesrelaterede øjenforandringer. Yderligere behandling foregår på Rigshospitalets øjenafdeling
- Udredning af symptomer på følgesygdomme foregår i klinisk fysiologisk afdeling på Rigshospitalet
- Alle med ambulant forløb i Diabetesenheden kan benytte Stenos døgntelefonservice
- En evt. indlæggelse foregår på Steno Diabetes Center
|