Type 1 diabetes

Type 1 diabetes opstår, når insulinproduktionen i bugspytkirtlen er reduceret til 10-20 % af det normale. I Danmark får ca. 600-800 personer årligt, heraf ca. 180 børn, konstateret type 1 diabetes. Ca.25.000 danskere har type 1 diabetes.

Hvad ved vi om årsagen
Årsagerne til type 1 diabetes og de bagvedliggende mekanismer kendes ikke i detaljer. Nyere forskning har vist, at kroppen af ukendte årsager har dannet antistoffer mod de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Kroppens eget immunsystem aktiveres til at angribe betacellerne og beskadige dem.
Beskadigelsen kan ikke genoprettes, og insulinproduktionen nedsættes kraftigt eller ophører helt. Beskadigelsen sker med forskellig hastighed hos den enkelte.

På diagnosetidspunktet kan der være lidt insulinproduktion tilbage. Derfor kan en person med type 1 diabetes i starten opleve en periode, hvor insulinbehovet er lille, for senere at stige i takt med den aftagende insulinproduktion.

Årsagen til at immunforsvaret reagerer mod sin egen krop kendes ikke. Forskere har fremsat teorier om, at infektioner, virus og sprøjtemidler kan spille en rolle. Der forskes fortsat i årsagen.

Sygdommen debuterer over kort tid, og symptomerne kan i nogle tilfælde ligne en begyndende influenza. Tilstanden er dog mere alvorlig og kræver omgående behandling. En person med ubehandlet type 1 diabetes vil udvikle syreforgiftning (ketoacidose) på grund af ufuldstændig nedbrydning af fedtsyre, der er forårsaget af insulinmanglen.

Livsvarig insulinbehandling
Behandlingen af type 1 diabetes er daglige injektioner med insulin resten af livet. Insulinbehandlingen tilrettelægges efter den enkeltes livsform, herunder kost, fysisk aktivitet samt hyppige, helst daglige, blodsukkermålinger.

TPA- juni 2009