MIND
Monitoring Individual Needs in Persons with Diabetes.
Implementering af psykologisk behovsvurdering, som en del af den eksisterende diabetes behandling. Et internationalt DAWN (Diabetes Attitude Wishes and Needs) initiativ.
Målet for dette internationale projekt hos diabetespatienter er at implementere og evaluere specielle spørgeskemaer til vurdering af livskvalitet som en integreret del af den vanlige diabetes behandling.
Projektet foregår i veletablerede diabetescentre i Europa, Australien, New Zealand, Mexico og Argentina.
Formålet er at øge opmærksomheden og diskussionen om psykosociale diabetesrelaterede emner, hvilket er vist at have en gunstig effekt på patientens livskvalitet og tilfredshed, men ingen bedring af HbA1c.
Projektet er en del af status 2A besøget (statusbesøg hos sygeplejersken). Patienterne har så vidt muligt fået skriftlig information om MIND projektet, inden de møder i ambulatoriet til deres ambulante kontrol.
Inden selve konsultationen ved statusbesøget vil patienterne blive bedt om at besvare specifikke spørgsmål vedrørende deres psykiske velbefindende. Det vil tage ca. 10 minutter at besvare spørgsmålene.
Computerprogrammet indeholder seks punkter:
1. Generelle spørgsmål
2. WHO-5 trivsels index
3. Prismr : Pictorial representation of illness and self measurement revised ( en cirkel test, hvor patienten skal placere sin diabetes i forhold til sit eget liv).
4. Spørgsmål vedrørende livsbegivenheder
5. PAID spørgeskema
6. Patientens personlige agenda
Projektansvarlig på Steno Diabetes Center
Diabetessygeplejerske Lene Dobson
Når alle spørgsmål er besvaret, får patienten en kopi af svarene. Efterfølgende vil diabetessygeplejerske Lene Dobson foretage en status 2A - undersøgelse, hvor der også kan tales om resultatet af MIND spørgsmålene og planlægningen af det videre forløb.
Projektperiode
2008 -2009
|