Senkomplikationer

Alle med type 1 og type 2 diabetes har risiko for at udvikle sendiabetiske komplikationer også kaldet følgesygdomme. Hyppigheden er dog forskellig og afhænger af diabetestypen og behandling.

Ved type 1 diabetes optræder senkomplikationer først efter 5-10 års diabetesvarighed, mens der ved type 2 diabetes ofte er senkomplikationer til stede, når sygdommen bliver konstateret.
En god diabetesregulation mindsker risikoen for udviklingen af senkomplikationer.

Hvor viser senkomplikationerne sig?
Senkomplikationer kan vise sig i forskellige organer. Ved næsten alle komplikationer spiller beskadigelse af blodkarrene en væsentlig rolle. De opdeles derfor traditionelt efter, om det er de små (mikro) eller de store (makro) blodkar, som er ramt:

• Mikrovaskulære, som rammer de små blodkar i 
  øjne, nyrer og nervebaner
  
• Makrovaskulære, som rammer de store blodkar i 
  hjerte, hjerne og i benene
  

Genetiske faktorer, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt og rygning spiller også ind. Derfor skal disse faktorer inddrages i forebyggelsen af senkomplikationer.

Hvordan kan senkomplikationer forebygges?

• En god diabetesregulation, hvor blodsukkerværdier så nær behandlingsmålet som muligt tilstræbes (målt på HbA1c). Det kræver, at patienten måler blodsukkerprofiler (antal efter aftale med behandler) og møder til regelmæssig kontrol i diabetesambulatorium eller praktiserende læge
  
• Screening for senkomplikationer
     - Undersøgelse af nyrernes udskillelse af albumin (æggehvidestof)
     - Måling af blodtryk
     - Fotografering af øjets nethinde 
     - Blodprøve med kontrol af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet (lipidstatus)
  
• Tidlig behandling af senkomplikationer/symptomer på senkomplikation