Steno Diabetes Center Steno Steno
 
Søg
 Søg
Send to a friendPrint

Nyheder2009





17.12.09
Steno hjælper indiske læger med at optimere behandlingen
Med udvikling af et pc-program kan de indiske læger indtaste patientdata og sætte mål for behandlingen. Programmet er udviklet af Steno Education Center, som også forestår undervisning i brugen af programmet. 
Læs mere

11.12.09

Steno kåret som Danmarks bedste endokrinologiske afdeling
Dagens Medicin og dens læsere har givet Steno maksimum point målt på kliniske data, kvalitet og kollegers vurdering. 
Læs mere på Dagens Medicin


19.11.09

Offentliggørelse af resultater
De seneste resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med diabetes, kan nu ses på www.sundhed.dk under menuen behandling/kvalitet i behandlingen af diabetes/kvalitetsmålinger i behandlingen af diabetes.

02.12.09
Forsinkelser i patientbefordringen under klimatopmødet den 5.-19. december
I forbindelse med afholdelse af klimatopmødet kan der opstå forsinkelser i patientbefordringen, da der forventes op mod 115.000 deltagere/besøgende i København især i perioden 16.-19. december. Der vil være omfattende sikkerhedsforanstaltninger, trafikbegrænsninger og vejafspærringer, hvorfor trafikken især i myldretiden vil være berørt.
VBT har meddelt, at de kører med maksimalt mandskab og maksimalt antal busser, men man må påregne forsinkelser både til og fra behandling.

09.10.09
Pris til Peter Rossing
Peter Rossing, leder af komplikationsforskningen på Steno Diabetes Center, har modtaget Novartis Diabetes Prize 2009 young Investiator. Peter Rossing har i mange år forsket i diabetisk nyresygdom og har bidraget med opsigtsvækkende resultater.
Således har han identificeret flere markører for udvikling af diabetisk nyresygdom, hvilket gør det muligt at kunne forudsige den enkeltes risiko. Han har vist, at det bedste behandlingsresultat opnås ved at nedsætte udskillelsen af urin-albumin med blodtryksmedicin, og han har været involveret i interventionsstudier med patienter med diabetisk nyresygdom, målrettet en forbedring af deres prognose.
Prisen blev overrakt på den nyligt afholdte diabeteskongres EASD.

01.10.09
Vaccination mod Influenza A (H1N1)
Sundhedsstyrelsen har nu offentliggjort planen for vaccination mod Influenza A. Vaccinationsprogrammet forventes igangsat til november, og det bliver de praktiserende læger, som skal stå for at give vaccinen.

Har man type 1 eller type 2 diabetes tilhører man en risikogruppe, men det er ikke alle i risikogruppen, der har behov for vaccinen. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er, at ”især de med komplicerede hjerte- eller nyresygdom eller med almen svækkelse på grund af diabetiske senfølger – eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere tilbydes at få vaccinen”.
Det er den praktiserende læge, der skal vurdere, hvem, der bør have vaccinen.Steno anbefaler derfor, at hver enkelt diabetespatient kontakter sin praktiserende læge i november for yderligere information. Det anbefales at medbringe det seneste statusark, således at den praktiserende læge får de nyeste informationer. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

15.07.09
Influenza A (H1N1) og Diabetes
Sundhedsstyrelsen har oprettet en hjemmeside om Influenza A (H1N1) -situationen. Hjemmesiden opdateres løbende og indeholder de nyeste informationer. Vi opfordrer patienter og pårørende til at søge information og holde sig opdateret via denne hjemmeside

30.06.09
Det nye center har fået navn
Det nye navn for centret, som hidtil er gået under betegnelsen 'Livsstilcentret' har nu fået navnet: Steno Health Promotion Center (SHPC)- Centre for Research and Development
og på dansk: Steno Center for Sundhedsfremme (SCS)- Center for Forskning og Udvikling

22.06.09
Problemer med døgntelefonen

Der er periodevis problemer med lægge besked på vores telefonsvarer samt problemer med, at man bliver smidt af linien. Vi arbejder på sagen, og indtil problemet er løst, tilråder vi, at man ringer op til os igen.

18.06.09
Ændring i tilskudsregler for hjertekarmedicin
Pr. 13. juli 2009 ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til visse typer lægemidler mod hjertekarsygdom og nyresygdom. Denne medicin af typen ACE hæmmere, Angiotensin II receptor- blokkere og Calcium-antagonister anvendes af mange diabetespatienter til kontrol af blodtryk og som nyrebeskyttende medicin. Læs mere

03.06.09
Frontiers - et Steno Symposium
175 deltagere fra flere forskellige lande deltog d. 13.- 15. maj i Steno Symposiet Frontiers. Dette års program havde senkomplikationer som tema.Flere diabetesforskere indenfor dette felt præsenterede deres forskningsresultater. En cykeltur i Dyrehaven var inkluderet i programmet.

02.06.09
Chef for livsstilcenteret
Professor Bjarne Bruun Jensen er tiltrådt som chef for det nyoprettede center for sundhedsfremme. Han kommer fra en stilling som professor og forskningsprogramleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

11.03.09
Akkreditering
Klinisk Biokemisk Afdeling blev d. 10.03.09 godkendt af DANAK som akkrediteret laboratorium efter standard DS/EN ISO 15189:2008.

02.03.09
Dine Blodsukkerprofiler kan nu overføres til din behandlers PC
Medbring derfor dit blodsukkerapparat ved næste besøg.

06.02.09
Ændringer i aftalen med VBT
Pr. 1. januar er der i aftalen mellem Region Hovedstaden og VBT foretaget ændringer i den siddende patienttransport. Det betyder, at den direkte køretid forhøjes med 20 %, og alle kørsler forlænges med 10 minutter. Klartidspunktet er derfor forøget for alle - minimum 10 minutter. Læs mere

23.01.09
Ny klinikchef

Thomas Almdal er tiltrådt som klinikchef pr. 1. januar 2009. En af hans opgaver bliver at sikre, at Stenos strategi og vision om bl.a. øget fokus på patientbehandling og patientperspektivet implementeres.

05.01.09
Ny strategi for Steno Diabetes Center.