Ingredienser
400 g rabarber
¼ tsk. natriumcyklamat/ eller andet sødestof
½ dl sukker
1 tsk.kartoffelmel
½ dl vand
Fremgangsmåde
1. Rabarber skylles og skæres i stykker af ca. 1 cm.
2. Sukker, cyklamat, og kartoffelmel blandes.
3. Rabarber vendes i blandingen.
4. Kommes i et ovnfast fad, tilsættes en ½ dl. vand.
5. Fadet dækkes med låg eller bagepapir.*
6. Stilles i ovn ved 200˚ i 20- 25 min
NB! Vær opmærksom på, der er stor forskel på, hvor hurtig de forskellige rabarbersorter bliver møre. Tykke rabarber skal have forlænget bagetid.
*(oxalsyren i rabarberne går i forbindelse aluminiumet i stanniol og bør derfor ikke anvendes som låg)
Hvis kompotten laves til en dessert, er det en god ide at blande en ½ fint hakket vanillestang med sukker og sødemiddel som angivet i opskriften.
Energi % fordelingen for kompotten:
Hele portionen indeholder 1206 KJ
Protein 3,7 %
Fedt 0,6 %
Kulhydrat 95,7 %
Ide: Kompotten er et godt grundlag for en dessert i portionsglas; med en makron i bunden 1 dl rabarberkompot og lidt flødeskum til pynt.