Pickles
Ingredienser:
250 g gulerødder i 3-5 mm skiver
250 g selleri i tern på 5X5 mm
250 g blomkål i buketter
250 g broccoli i buketter
200g løg i ¼
1 hvidløg i fed
300 g squash i 5 mm
1 l eddike
½ dl salt
5 g natriumyklamat eller 500 g sukker
1 spsk. sennepskorn
3 tørret chili
8 peberkorn
1 tsk. flydende konserveringsmiddel
Fremgangsmåde:
1. Grøntsagerne renses og skæres ud.
2. Krydderierne kommes i en lang tepose, lukkes med bomuldsbånd eller knude.
3. Eddike, salt, sukker og krydderier gives et opkog.
4. Gulerødder og selleri koges med i 3 min.
5. Herefter tilsættes broccoli, blomkål og løg koges med i 2 min.
6. Og til sidst squash 1 min.
7. Grønsagerne hældes i rene glas.
8. Lagen gives et opkog, tilsættes konserveringsmiddel og hældes over grøntsagerne.
9. Krydderiposen fjernes når picklesen har trukket i ca. 1 mdr.
TIP:
Denne pickles er god som grundlag for en god remoulade.
Blend 250 g grøntsager.
Pres væden af i et viskestykke.
Vend grøntsagerne i 2 spsk. god mayonnaise og 2 spsk. fromage frais 0,3 %.
Smag til med salt, peber, karry og gurkemeje.
Andre grønsager der er egnet til pickles er: bønner, peberfrugt, sukkersnaps, agurker.
|