Projekt EMMA; Empowerment, Motivation and Medical Adherence
- et samarbejde mellem gruppe 520 og Sundhedsfremmecenteret
Formål Formålet med projektet er at forbedre medicin-adherence, dvs sikre at patienterne tager den ordinerede medicin, og dermed bedre metabolisk kontrol gennem målrettet systematisk intervention. Interventionen er designet i tæt samarbejde med Sundhedsfremmecenteret. Det er en aktiv proces som stadig er under udvikling.
Vi benytter os af metoder (såkaldte prober) som har haft god effekt i andre sammenhæng, men som endnu ikke har været brugt til at øge medicin adherence. Disse supplerer vi med enkle strategier, der er vist at forbedre adherence. Vi har et delmål, som er at identificere, på hvilken front patienterne har problemer med medicin-adherence samt hvor i forandringsprocessen de befinder sig. Vi gør meget ud af, at interventionen skal kunne bruges i praksis.
Deltagere Vi har inviteret en selekteret patientgruppe til at deltage i et pilot projekt her på Steno Diabetes Center.
Patienter med type 2 diabetes tilhørende team2 med HbA1c >8.5 % og lav adherence (dvs patienter som ikke tager den ordinerede medicin) målt ud fra Medical Possession Rate (MPR; købte doser i forhold til ordinerede doser) på www.medicin-it.dk for året 2010.
Design Forløbet er skruet sammen af tre besøg, samt en telefonsamtale i løbet af 3-4 måneder. Besøgene foregår i forskningsafdelingen.
Tidsplan Projektet startede i uge 23 2011 og forventes afsluttet inden sommeren 2012.
|