Steno Diabetes Center   Steno Steno
 
Søg
 Søg
Send to a friendPrint

CIMT


Forskningsprojektets navn:
CIMT forsøget - Copenhagen Insulin and Metformin Therapy Trial

Formål og design
Studiets primære formål er at vurdere udviklingen af åreforkalkning hos patienter med type 2 diabetes. Udviklingen måles ved ultralydsscanning af halspulsåren (Carotis Intima Media Tykkelse - CIMT) før og efter 18 måneders behandling med henholdsvis Metformin/placebo i kombination med et af disse tre insulinregimer:
  1. Levemir® som engangsterapi (med mulighed for optrapning til 2 gange dagligt)
  2. Levemir® i kombination med Novorapid® til hovedmåltiderne
  3. Novomix 30® til aftensmaden med mulighed for optrapning til enten 2 eller 3 gange dagligt.

Mål for behandlingen
Insulinbehandlingen er ikke blindet. Uanset behandlingsregime er målet med behandlingen en HbA1c= 7,0 %.


Deltagere og forløb
Type 2 diabetikere med en HbA1c over 7,0 %.

I alt 950 type 2 diabetikere skal deltage i studiet, heraf 250 fra Steno Diabetes Center. Resten kommer fra otte andre diabetescentre i hovedstadsregionen (Bispebjerg, Frederiksberg, Gentofte, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Køge og Rigshospitalet).

Alle 950 patienter bliver ultralydsscannet to gange i Den Kliniske Forskningsenhed på Steno Diabetes Center.

De 250 patienter, som rekrutteres her fra Steno, følges i Den Kliniske Forskningsenhed i de 18 måneder studiet varer – i alt otte besøg.

Tidsplan
Projektet starter april 2008 og slutter medio februar 2011.

Sponsor
Professor, overlæge Sten Madsbad, Hvidovre Hospital.

Kontaktpersoner: 
Læge og koordinerende investigator:
Lise Tarnow ltar@steno.dk tlf. 3075 9952


Koordinerende projektsygeplejerske:
Maria Hartmann mhtj@steno.dk tlf.: 3079 1911

CIMT-gruppen på Steno Diabetes Center:
Lægerne:
Thomas Almdal, Lise Tarnow, Søren Lund, Trine Boesgaaard, og Maria Hartmann (sygeplejerske).