Livet med diabetes - monolog eller dialog

Diabetessygeplejerske Mette Due-Christensen

Baggrund
Udviklingen af senkomplikationer til type 1 diabetes er fysisk, psykisk og socialt stærkt belastende for diabetikeren og samtidig omkostningsfuldt for samfundet. En forbedret diabetesregulation betyder en nedsættelse af risikoen for senkomplikationer, og i de fleste tilfælde også et øget velbefindende hos diabetikeren. Den medicinske behandling har gjort en forskel, men forudsætningen for en god diabetesbehandling forudsætter, at den enkelte forholder sig til sin diabetes.

Formål
Projektet tog udgangspunkt i, hvordan det enkelte menneske forholder sig til sin diabetes. Projektets hensigt var at søge svar på, hvad eller hvem der motiverer diabetikeren til at forbedre sin evne til at mestre sin diabetes. Desuden at undersøge sygeplejekonsultationens betydning for, at den enkelte ændrer adfærd.

Design
Dataindsamlingen foregik ved personlige interviews med brug af en semi-struktureret interviewguide. Deltagerne var over 21 år og havde haft type 1 diabetes i mindst tre år. Deres diabetesregulering var forbedret, vurderet ud fra et fald på 1,5 % i HBa1C over en periode på max. et år. Og de havde vedligeholdt dette fald.
Som referenceramme for analysen af interviewene blev Sister Callista Roys syntese om kronisk sygdom anvendt. Med udgangspunkt i denne blev interviewpersonerne inddelt i tre undergrupper ud fra vurdering af karakteristika for gruppen:

Udviklende erkendelse/ de integrerede
Konsekvensbetinget erkendelse/ de kompenserende
Stationær erkendelse/ de distancerende

Projektets konklusion

Erkendelsen af, hvilken indflydelse diabetes har på den enkeltes
livsudfoldelse, har betydning for motivationen til bevidst til at ændre
adfærd, så diabetesregulationen forbedres
Dialogen om diabetes og de forholdsregler, som sygdommen medfører,
øger motivationen for at udvikle handlekompetencer til at mestre diabetes på alle livets områder
Det at forholde sig til opståede senkomplikationer og have dialog med
konsekvenserne heraf, øger motivationen til at udvikle handlekompetence
på det fysiologiske område
En forbedret diabetesregulation er ikke nødvendigvis begrundet i
motivation for forbedringer.

Konklusion på sygeplejekonsultationens betydning

Sygeplejekonsultationen har generelt haft indflydelse på ændringer i
interviewpersonernes injektionsteknik
De integrerede har en formodning om, at sygeplejersken med fordel
kunne fokusere mere på de psykologiske aspekter af livet med diabetes

Projektets anbefalinger

At udvikle behandlergruppens kompetencer til at indgå en dialog med den
enkelte omkring de psykologiske sider af at leve med diabetes
At foretage yderligere undersøgelser af erkendelsens betydning for en
forbedret diabetesregulation
At udvikle sygeplejerskers kompetencer til at vurdere graden af
erkendelse hos mennesker med type 1 diabetes
At undersøge, hvordan forskellige pædagogiske strategier kan anvendes til
forskellige typer af mennesker med type 1 diabetes

Studiet er færdiggjort i 2004.