Steno Diabetes Center Steno Steno
 
Søg
 Søg
Send to a friendPrint

Mål for sygeplejen på Steno Diabetes Center





Sygeplejerskerne på Steno skal som en del af behandlerteamet medvirke til, at Stenos vision og strategi som ”Center of Excellence” virkeliggøres gennem behandlingsprogrammer, udviklings- og forskningsindsats og uddannelsesaktiviteter.

Det overordnede formål for Steno er at medvirke til, at det individuelle menneske med diabetes får et livsforløb af normal længde med optimal livskvalitet uden sendiabetiske komplikationer.

Mennesket med diabetes skal være i centrum for det tværfaglige team arbejde og indgår i et samarbejde med de sundhedsprofessionelle, hvor alle parter bruger deres forskellige ressourcer bedst muligt.

Sygeplejen skal løse opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling til diabetespatienter.

Sygeplejen skal varetages med en høj grad af selvstændighed og kontinuitet i selvstændige konsultationer. Endvidere varetages opgaver indenfor undervisning og rådgivning af patienter, pårørende og andre, hvor det pædagogiske udgangspunkt er ideen om empowerment.

Sygeplejens kerneydelse er at arbejde systematisk, analytisk og kritisk med de faglige problemstillinger der opstår i forbindelse med menneskers reaktion på sygdom. Heri indgår planlægning, opstilling af mål, dokumentation, kvalitet og evaluering af opgaveløsning.

Sygeplejen vil med forskning og udvikling at bidrage til dannelse af ny viden om patienters reaktion på sygdom og håndtering af den i hverdagen, og sygeplejen skal udvikles på et evidensbaseret grundlag.

Integrering af forskning, udvikling og praksis samt fastholdelse af forskningskompetencer sikres ved, at der er sammenhæng mellem strategierne for forskning, uddannelse og organisering af sygeplejen.

Sygeplejeforskning og udvikling kan foregå både selvstændigt, tværfagligt og i samarbejde med andre funktionsområder på Steno, som f.eks.Steno Center for Sundhedsfremme. Endvidere skal samarbejde med eksterne samarbejdspartnere nationalt og internationalt udvikles og styrkes.