Steno Diabetes Center Steno Steno
 
Søg
 Søg
Send to a friendPrint

Den søde tand





Udtrykket tomme kalorier bruges om fødevarer, der giver mange kalorier uden at bidrage med vitaminer, mineraler eller andre næringsstoffer. Tomme kalorier får man fra slik, chokolade, kage, kiks, chips, sodavand, alkohol mv. Disse produkter har ofte et højt kalorieindhold og indeholder meget af det usunde mættede fedt samt sukker.

Indtaget af disse produkter bør begrænses, fordi de er usunde, ofte giver stor blodsukkerstigning, og fordi det lettere fører til overvægt, hvis man spiser for meget. Tænk på, at der er forskel på hverdag og fest.

Til den søde tand, kan du prøve med følgende i begrænset mængde:

  • Frugtsalat af blandet frugt. Lav evt. en yoghurtcreme af fedtfattig yoghurt naturel/A38, skyr eller ylette rørt med vanillesukker og lidt sukker/flydende sødemiddel
  • Tørrede abrikoser påvirker blodsukkeret mindre end andet tørret frugt som rosiner, figner og dadler
  • Nødder og mandler
  • Frugtyoghurt
  • Smoothie af frosne blendede bær og surmælksprodukt
  • Et lille stykke mørk chokolade med > 70% kakaoindhold
  • 1 kop varm kakao light

Skal det være lidt mere festligt, kan du også vælge:

  • Kransekage af god kvalitet (indeholder marcipan, der er lavet af sunde mandler)
  • Marcipan
  • Light is med mindre indhold af sukker og fedt
  • Bagte æbler med kanel og mandler serveret med yoghurtcreme (se ovenstående)