Kulhydrattælling

Er du i behandling med hurtig virkende insulinanaloger eller insulinpumpe, kan du med kulhydrattælling opnå en bedre regulation. Princippet går ud på, at man mere nøjagtig doserer insulin efter kulhydratindtaget.

To regler anvendes ved kulhydrattælling
Udgangspunktet for reglerne er den gennemsnitlige døgndosis insulin - både den hurtig og langsomvirkende og for insulinpumpebrugere både bolus og basalinsulin. Reglerne passer kun, hvis man er nogenlunde velreguleret. Er man dårligt reguleret, passer insulinmængden ikke til ens behov, og det får indflydelse på disse regler.

500 reglen anvendes til at dosere insulin til kulhydraterne. Er blodsukkeret lavt før måltidet, skal man tage mindre insulin til kulhydraterne
100 reglen anvendes til at korrigere et for højt blodsukker før måltidet.

500 reglen - kulhydrat-insulin ratio

500
_________________________
samlede døgndosis insulin

= Ca. gram kulhydrat, som
kræver 1 enhed insulin

Eksempel
Får du 50 enheder insulin i døgnet, ser regnestykket sådan ud:

500
________________
50

= Ca. 10

10 gram kulhydrat kræver 1 enhed insulin.

100 reglen - sensitivitets faktor

                 100
_____________________
    gennemsnitlig døgndosis
                 insulin

= Forventet fald i blodglukose
ved 1 enhed insulin.

Eksempel
Får du 50 enheder insulin i døgnet, ser regnestykket sådan ud:

100
_________________
50

= 2

Blodsukkeret falder med ca. 2 mmol for hver ekstra enhed insulin.

Vurdering af kulhydraterne - vær opmærksom på kvaliteten
Reglerne tager ikke hensyn til kvaliteten af kulhydraterne, men de er vigtige at have med sin vurdering

”Hurtige” kulhydrater kræver ofte lidt ekstra insulin.
”Langsomme” kulhydrater kræver generelt mindre insulin.

En god regel er, at man altid supplerer måltider, der indeholder mere end 10 – 15 g kulhydrater, med en fødevare med lavt GI. Dette medfører sandsynligvis både en øget kulhydrat/insulin-ratio samt sensitivitetsfaktor – det vil sige, at man har behov for mindre insulin.
Du kan læse mere om kulhydratkvalitet under afsnittet glykæmisk index.

Sådan kommer du i gang - lær af dine erfaringer
1. Blodsukkermåling før og efter måltidet
Mål blodsukkeret i startfasen – både før og 1½ time efter hovedmåltider, så du kan få nogle erfaringer. Vurderet blodsukkeret i forhold til insulindoser, kulhydrater og fysisk aktivitet for at se, om der skal justeres. Hvis blodsukrene er skæve ca. 1½ time efter hovedmåltiderne, skal der typisk justeres på måltidsinsulinen.

2. Forskellig behov afhængig af tidspunkt og indtag
Vær også opmærksom på, at der kan være forskel på kulhydrat-insulin ratioen for hvert måltid afhængig af tidspunkt på dagen. De fleste har typisk behov for lidt mere insulin om morgenen. Er der meget fedt i dit måltid (f.eks. pizza), får du en forsinket blodsukkerstigning, og det har også indflydelse på insulindoseringen.

3. Læs mere om varedeklarationer
Kulhydratindholdet i maden kan beregnes ud fra varedeklarationer. Læs mere i Steno Diabetes Centers pjece ”Mere om kulhydrater” eller i Diabetesforeningens pjece om kulhydrattælling. På www.foodcomp.dk kan du finde mere detaljerede fødevaretabeller med angivelse af kulhydratindhold.

4. Vej din mad
Det kan i starten være nødvendigt at veje dele af maden, for at blive fortrolig med portionsstørrelserne. Det kan synes lidt besværligt, men giver gode erfaringer med øjemålet. Det vil kun være nødvendigt at bruge vægten i en kort periode.