Kulhydrater

Den mad, vi spiser, er opbygget af de energigivende stoffer: kulhydrat, fedt og protein. Derudover får vi livsnødvendige stoffer som fibre og vitaminer/mineraler. En fødevare kan bestå af en blanding af forskellige energigivende stoffer.

Kulhydrater inddeles i 

1. Stivelse
kommer især fra kartofler, ris, pasta, brød og morgenmadsprodukter, og de giver os den største mængde kulhydrater. Stivelse består af glucosemolekyler koblet sammen i lange kæder. Under fordøjelsen spalter vores fordøjelsesenzymer stivelsen til glucosemolekyler, der optages som blodsukker.

2. Sukkerarter
kommer især fra sukker- og sukkerholdige produkter, mælk og frugt. Det er mindre molekyler bestående af glukose og/eller fruktose. Fruktosen omsættes primært i leveren og giver derfor kun en mindre blodsukkerstigning.

Kulhydraters påvirkning af blodsukkeret
Blodsukkerstigningen efter indtag af et levnedsmiddel varierer meget afhængig af mængden af kulhydrat, der indtages og nedbrydningshastigheden af kulhydraterne til sukker i tarmen. Nogle kulhydrater giver en stor og hurtig blodsukkerstigning, mens andre har en mindre og langsommere blodsukkerstigning.

Tidligere troede man, at sukkerarterne påvirkede blodsukkeret mest og hurtigst, men det viser sig, at nogle stivelsesformer giver en hurtigere og større blodsukkerstigning.

Faktorer, der har indflydelse på nedbrydningshastigheden og dermed blodsukkerstigningen

• Fødevarernes struktur (fast kontra løs/flydende)
• Partikelstørrelse (f.eks. finmalet mel kontra kerner i brød)
• Type af kostfibre
• Type af stivelse, fedt- og proteinindhold
• Indhold af syre i fødevaren (f.eks. surdej og eddike)

Kostfibre er kulhydrater, som ikke kan nedbrydes og optages i tarmene og derfor ikke påvirker blodsukkeret. Kostfibre findes især i grøntsager, frugt, grove kornprodukter og tørrede bælgfrugter og har mange positive effekter:

• Sænker kolesterolindholdet i blodet
• Mindsker risikoen for forstoppelse
• Giver mæthed
• Sænker og stabiliserer blodsukkerstigningen efter måltidet