Opslagstavle
Denne elektroniske opslagstavle indeholder information fra ambulatoriet.
INSULIN ACTRAPID I NOVOLETPEN UDGÅR AF DET DANSKE MARKED
1. januar 2011 udgår Actrapid i Novoletpen af det danske marked og er allerede udfaset i det meste af Europa. Hvis du er i behandling med Actrapid, skal du sammen med din behandler snarest finde en anden hurtigvirkende insulin, som du kan være tilfreds med i din dagligdag.
Har du ikke en tid i ambulatoriet hos læge eller sygeplejerske inden udgangen af året, anbefaler vi, at du kontakter tidbestillingen, hvor fremtidig behandling kan drøftes og aftales.
KURSUS I MADLAVNING
Der er åben for tilmelding til efterårets hold i madlavning. Der er hold både formiddag og eftermiddag. Læs mere
DIABETES OG FERIE
Udstilling i ambulatoriets venteareal. Hent vejledninger i menuen til højre.
NYE ENHEDER FOR MÅLING AF HbA1c
Internationalt og nationalt er det besluttet, at resultatet af langtidsprøven Hba1c skal vises i mmol/mol og ikke som tidligere i %. Denne ændring betyder nye værdier at forholde sig til. På Steno indføres ændringen i slutningen af april.
HbA1c er et mål for det gennemsnitlige blodglukose niveau. Samtidig med indførelsen af den nye enhed for HbA1c vil det beregnede gennemsnitlige glukose M-BG (eAG) også blive vist på statusarket.
Begge værdier vil kunne ses på statusarket og vil erstatte felterne BG og HbA1c med M-BG og HbA1c (med en *, som betyder mmol/mol).
Sammenhæng mellem de tre størrelser kan ses i dette skema:
| Gammel |
Ny |
M-BG |
| HbA1c(DCCT) |
HbA1c
(IFCC) |
(eAG) |
| (%) |
(mmol/mol) |
(mmol/l) |
| 4,0 |
20 |
3,8 |
| 5,0 |
31 |
5,4 |
| 6,0 |
42 |
7,0 |
| 6,5 |
48 |
7,7 |
| 7,0 |
53 |
8,5 |
| 7,5 |
58 |
9,3 |
| 8,0 |
64 |
10,1 |
| 9,0 |
75 |
11,7 |
| 10,0 |
86 |
13,3 |
Skemaet vil ligge i alle behandlerrum, så du sammen med din behandler kan sætte mål for din diabetesbehandling ud fra de nye værdier.
Læs mere om HbA1c
HAR DU TYPE 2 DIABETES OG ET FORHØJET LANGTIDSBLODSUKKER? - SÅ ER CIMT FORSØGET MÅSKE NOGET FOR DIG...
Patienter med type 2 diabetes har en øget risiko for at få hjertekar-sygdomme. Risikoen kan reduceres ved at behandle blodsukkeret omhyggeligt. Hos mange type 2 diabetes patienter opnås dette i de første år med diæt, motion og tabletter, mens det senere ofte er nødvendigt at starte behandling med insulin. Insulinbehandling kan tilrettelægges på mange måder, men vi ved ikke, hvilken behandlingsmåde, der er bedst. Det er heller ikke undersøgt om en kombination af tabletter (metformin) med insulin er bedre til at beskytte mod hjertekar sygdom end insulin alene. Det vil vi gerne undersøge i CIMT forsøget.
Læs mere
LÅN AF BLODTRYKSAPPARATER
Lånetiden for lån af blodtryksapparater er 14 dage. Tilbagelevering skal ske i undervisningslaboratoriet.
Åbningstider
Man - ons kl. 7.45 - 15.30
Tors - fre kl. 7.45 - 12.00
Bioanalytiker kan i åbningstiden kontaktes på tlf. 3075 9414
PROCEDURE FOR OPSAMLING AF URIN
Ved hvert ambulant besøg undersøges urinen for protein. Medbring derfor urin fra morgenens første vandladning i et lille prøveglas.
Har du forhøjet protein-indhold i urinen, skal du i stedet opsamle døgnurin.
Dette gøres således
-
Start med at tømme blæren. Tidspunktet noteres.
-
Opsaml derefter al urinen i en ren dunk de følgende 24 timer.
-
Efter 24 timer skal urinmængden måles/vejes. Den noteres.
-
Herefter fyldes et lille prøveglas med urin fra dunken.
-
Glasset mærkes med navn, cpr. nr. og mængde urin.
Holdbarhed: max 7 dage i køleskab
Urinprøven kan ikke tåle frost.
Urin opsamles ikke ved menstruation.
|