Organisering af Sygeplejeforskningen
Den sygeplejeinitierede forskning er forankret hos en seniorforsker. Seniorforskeren er organisatorisk placeret som en stabsfunktion til Klinikledelsen.
Seniorforskeren indenfor sygeplejen har det overordnede ansvar for udarbejdelse og implementering af forskningsstrategien, i tæt samarbejde med de to oversygeplejersker. Seniorforskeren er ansvarlig for, at der etableres et tværfagligt og patientnært forskningsmiljø, relateret til forebyggelse og sundhedsfremme.
Seniorforskeren skal initiere, gennemføre og videreudvikle en sammenhængende forskning relateret til omsorg og sundhedsfremme samt opbygge et forskernetværk på Steno Diabetes Center. Seniorforskeren samarbejder med de øvrige forskningsledere omkring den samlede forskningsindsats på Steno Diabetes Center.
|