Bioanalytiker
På Steno Diabetes Center er der bioanalytikere ansat i klinisk biokemisk afdeling, i Klinisk Forskningsenhed og i forskningsgrupperne. Her præsenteres opgaverne i Klinisk Biokemisk Afdeling.
Afdelingens profil
Afdelingen betjener primært sengedagafsnittet, ambulatoriet og forskningen på Steno Diabetes Center. Desuden udfører vi analyser for andre hospitaler i Region Hovedstaden. Diabetesrelaterede analyser som Insulin, C-peptid, Proinsulin, Insulinantistoffer samt HbA1c udføres og sælges til danske og udenlandske hospitaler.
I Klinisk Biokemisk Afdeling udfører vi ca. 350.000 analyser årligt.
Personale
På klinisk biokemisk afdeling er vi ca. 25 bioanalytikere ansat, herunder en ledende bioanalytiker, en laboratoriekoordinator og en systemkoordinator.
Kvalitetssikring og statistik
Analyseresulater bearbejdes i laboratoriets it-system LABKA II, hvor fra der hentes analyseresultater til EPJ (elektronisk patient journal).
Vi udfører produktionsstatistik og kvalitetssikring på alle analyser og dataindsamling fra LABKA II. Afdelingen deltager i diverse nationale og internationale kvalitetssikringsprogrammer. Laboratoriet er akkrediteret efter standard DS 15189, som er specielt udviklet til laboratorier indenfor sundhedsvæsenet.
Projektdeltagelse
I samarbejde med behandlere og forskere deltager vi i projekter og medicinafprøvninger, hvor undersøgelser af personer med og uden diabetes indgår.
Møder og kurser
Vi deltager i ugentlige møder i behandlerteams. Hver måned afholdes møde i gruppen og to gange årligt afholdes temaeftermiddage.
|